Paul Gauguins "Portrait of a Woman", dateret til omkring 1890, legemliggør den postimpressionistiske bevægelse med sine dristige farver og stemningsfulde penselstrøg. Motivet, en kvinde i et mørkegrønt tøj, sidder stille, hendes ansigt oplyst med varme toner, der formidler en følelse af rolig introspektion. Kompositionen fremhæver Gauguins bevægelse mod symbolisk og ikke-naturalistisk farve, især i den levende gule og grønne baggrund. Denne kunstneriske stil understreger følelse frem for realisme og trækker beskueren ind i kvindens eftertænksomme stemning. Som en udsøgt kunstplakat tilbyder dette portræt et sofistikeret stykke vægkunst, der smukt kan supplere en minimalistisk lejlighed eller et rigt møbleret studieværelse, og tjene som et fokuspunkt i ethvert kunstbevidst miljø.