Fra 1897 er Paul Gauguins "Tahitian Women Bathing" et bemærkelsesværdigt kunsttryk, der skildrer et fredfyldt øjeblik i et frodigt, tropisk miljø. Dette postimpressionistiske værk er kendetegnet ved Gauguins dristige brug af farver og flade perspektiv, især synligt i kvindernes figurer, hvis hudtoner ofte afspejler det omkringliggende grønne landskab i nuancer af grøn og okker. Scenen portrætterer flere kvinder, der bader eller hviler ved et vandløb, omgivet af tæt løv og delikate lyserøde blomster, hvilket skaber en atmosfære af dyb ro. Gauguin søgte at skildre en enklere, mere harmonisk tilværelse væk fra den vestlige civilisation. Maleriets rige palet af dybe grønne, jordfarvede røde og bløde blå farver egner sig til et meditativt og visuelt slående vægkunstværk, egnet til en række interiører fra moderne til traditionelt kunstneriske.