I "Composition VII" (1913) skaber Wassily Kandinsky mesterligt et levende og komplekst abstrakt landskab af følelser. Dette skelsættende værk er et vidnesbyrd om kunstnerens pionerrolle i den ekspressionistiske bevægelse, der skubbede grænserne for ikke-objektiv kunst. Motivet er en symfoni af kontrasterende farver og dynamiske former, med en fremtrædende blå kerne omgivet af energiske udbrud af gul, rød, brun og lysere nuancer. Et netværk af præcise og flydende sorte linjer tilføjer struktur og rytme til den overordnede komposition, som ser ud til at være i konstant bevægelse. Historisk set betragtes det som et af hans mest ambitiøse forsøg på at udtrykke en følelse af verdensomvæltning. Denne slående abstrakte vægkunst er perfekt egnet til rum, der værdsætter dristige visuelle udsagn og moderne kunstnerisk udtryk.